REACH-forordningen fokuserer udelukkende på stoffer. Til sikring af et velfungerende REACH-system er en entydig identifikation af stoffer derfor altafgørende.

Stoffer inden for rammerne af REACH

REACH omfatter fremstilling, import, markedsplacering og anvendelse af stoffer enkeltvis, i præparater (tilsigtede blandinger eller opløsninger, der består af to eller flere stoffer) og i artikler.
Præparater og artikler som sådan bliver ikke reguleret af REACH. Så for at opfylde REACHs betingelser, skal producenter og importører foruden stoffernes egen indholdsliste opgive alle de stoffer, der er til stede i de producerede og importerede præparater og artikler.

Denne definition dækker mere end den rene kemisk forbindelse defineret som en enkel molekylestruktur.
Stoffer inden for rammerne af REACH er typisk et produkt af en kemisk reaktion i fabrikationen og kan indeholde flere særskilte bestanddele. Stoffer, som de defineres i REACH, omhandler også stoffer, der er kemisk udledte eller isolerede af naturligt forekommende materialer, der indeholder enkelte grundstoffer eller molekyler (f.eks. rene metaller eller visse mineraler) eller diverse bestanddele.

Nogle stoffer er fritaget fra REACH eller fra dele af REACH (for mere information se tabel Rammer for REACH-forordningen).

Forskellige typer af stoffer

Til identifikation og navngivelse i REACH er stofferne inddelt i to hovedgrupper:

1. ”Klart definerede stoffer”: Stoffer med en defineret kvalitativ og kvantitativ sammensætning.
2. ”UVCB-stoffer”: Stoffer af ukendt eller variable sammensætning, produkter med kompleks reaktion eller biologiske materialer

Sammensætningens foranderlighed ved klart definerede stoffer er specificeret ved øvre og nedre grænser for koncentrationsområdet(rne) af de(n) vigtigste bestanddel(e). For UVCB-stoffer er foranderligheden relativ stor og/eller uforudsigelig.

Når der ønskes en registrering af et ”klart defineret stof,” skal den omfatte stoffets kemiske sammensætning, den kemiske identitet og indholdet af hver bestanddel i stoffet. For nogle typer af stoffer er den kemiske sammensætning alene ikke nok til karakteriseringen, og yderlige fysiske parametre om den kemiske struktur skal tilføjes til identifikation af stoffet (fx krystalmorfologi).

”UVCB-stoffer” kræver andre typer oplysninger til deres identifikation ud over det, man ved om deres kemiske sammensætning, fordi:

1. antallet af bestanddele er relativt stort og/eller
2. sammensætningen er for en betydelig del ukendt og/eller
3. sammensætnings foranderlighed er relativ stor eller svær at forudsige.

Når der ønskes registrering af et UVCB-stof, skal producenter/importører inkludere dets navn, stoffets oprindelse eller kilde og de mest relevante trin under fremstillingsprocessen. Andre egenskaber ved stoffet kan også være vigtige identifikatorer.

Regler for navngivning af de forskellige stoffer er opgivet i diagrammet Identifikation og navngivning af stoffer.

Identifikation af ens stoffer

Producenter og importører skal afgøre, hvor vidt deres respektive stoffer inden for REACH kan anses for at være ens. Identifikation af ens stoffer er vigtig i forbindelse med datadeling, der muliggør begrænset testning af stoffer og er baseret på en korrekt identifikation af stoffer.

Gruppering af strukturelt beslægtede stoffer

Under REACH, bilag XI åbnes der op for muligheden af at evaluere kemikalier ikke kun en mod en, men gennem gruppering af kemikalier i kategorier.
En kemisk kategori er en gruppe af kemikalier, hvis fysisk-kemiske, sundhedsmæssige og/eller miljøgiftige egenskaber og/eller skæbne i miljøet sandsynligvis er ens eller følger et regulært mønster som følge af strukturelle lighedstegn (eller andre lighedskarakteristika). Anvendelse af denne kategoritilgang betyder, at det er muligt at identificere egenskaber, der er fælles i det mindste for nogle af kategoriens medlemmer. Denne fremgangsmåde giver også et grundlag for at kunne identificere mulige tendenser i stoffernes egenskaber på tværs af kategorierne.
Som følge heraf er det muligt at udvide brugen af målte data til tilsvarende utestede kemikalier. Der kan derfor foretages pålidelige vurderinger, der er tilstrækkelige til klassificering og etikettering og/eller risikobedømmelse, uden yderligere testning.