På nuværende tidspunkt bliver der anvendt forskellige systemer til klassificering og etikettering (K&E) over hele verden. De samme stoffer kan være klassificeret som ”giftige” i USA, ”skadelige” i den Europæiske Union og ”ikke farlige” i Kina. For at fjerne disse uligheder og for fremme beskyttelsen af mennesker og miljø i alle lande er der blevet besluttet at udvikle et Globalt Harmoniseret System til klassificering og etikettering (GHS) under overopsyn af de Forenede Nationer. GHS blev formelt taget i brug i 2002 af de Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd (UN ECOSOC).
Det har til hensigt at forbedre kommunikationen omkring fare for arbejdere, forbrugere, redningspersonale og under transport ved hjælp af harmoniserede etiketter og relevante, harmoniserede sikkerhedsdatablade.

Implementering af GHS i EU

GHS er et sæt af internationale anbefalinger. Derfor er anvendelsen af det et tilvalg. Men som de fleste andre lande har den Europæiske Union ønsket at gøre det obligatorisk ved at føre anbefalingerne ind i Fællesskabets lovgivning.
De for GHS relevante kriterier er derfor indlemmet fuldstændigt i EU's transportlovgivning i 2009. Vedrørende levering og anvendelse af kemikalier vedtog den Europæiske Kommission sidst i 2008 den såkaldte "CLP"-forordning, (EF) nr. 1272/2008, om klassificering, etikettering og emballage af farlige stoffer og præparater, hvilket på mellemlangt sigt vil erstatte det nuværende system.
Denne forordning tager hensyn til GHS's klassificeringskriterier og regler for etikettering, men det bygger også på de 40 års erfaring, der er opnået ved implementering af Fællesskabets eksisterende lovgivning om kemiske stoffer. Det opnåede beskyttelsesniveau bliver opretholdt ved hjælp af Fællesskabets fareklasser, som endnu ikke er en del af GHS og ved at overholde de nuværende regler for klassificering og etikettering. Ydermere er alle GHS’s fareklasser overtaget af forordningen, men visse kategorier (niveauer af alvorlighed af risiko indenfor en klasse), der ikke er del af den nuværende lovgivning, er ikke indbefattet. CLP-forordningen inkorporerer nogle fareklasser eller kategorier, der ikke er til stede i den nuværende EU-lovgivning om levering og anvendelse, men de er – eller vil blive – en del af EU's transportsystem.

Sammenhæng med REACH

CLP-forordningen indbefatter de nødvendige ændringer, der skal laves til REACH, og visse REACH-bestemmelser overføres til den:

1. Virksomheders pligt til selv at klassificere deres stoffer og blandinger og indberette klassificeringerne.
2. En harmoniseret liste over stoffer, der er klassificeret på fællesskabsniveau, vil blive udfærdiget.
3. Der vil blive effektueret en klassificerings- og etiketteringsliste, der udgør alle de indberetninger og harmoniserede klassificeringer, der ovenfor er blevet henvist til.

Da sikkerhedsdatabladene er de vigtigste kommunikationsredskaber under REACH-forordningen, vil bestemmelserne om sikkerhedsdatabladene fortsat eksistere.

De vigtigste ændringer introduceret af CLP-forordningen

Forordningen følger GHS-terminologien: Betegnelsen ”stoffer” bevares, men ”præparat” udskiftes med ”blanding”. Betegnelsen ”farekategori” erstattes af ”fareklasse”. Fareklasse betyder den fysisk farlige, sundhedsfarlige og miljøfarlige beskaffenhed. Visse fareklasser kan indeholde differentieringer, andre klasser kan omfatte farekategorier.
CLP-forordningen definerer 28 fareklasser: 16 fysiske fareklasser, 10 sundhedsfarlige klasser, en miljøfarlig klasse og en ekstra klasse for stoffer, der er farlige for ozonlaget. De klasser, der er baseret på fysisk-kemiske egenskaber, er forskellige fra de nuværende farekategorier. De er bygget ud fra de klasser, der defineres i den internationale lovgivning vedrørende transport af farlige varer. Visse klasser er derfor ikke kendt af de europæiske brugere. På den anden side er sundhedsfaren lig med de farer, der bliver defineret af det nuværende system, selv om de bliver organiseret og fordelt forskelligt inden for fareklasserne.

De to systemers klassificeringskriterier, dvs. regler, der bruges til at definere, at en kemikalie hører til en fareklasse og til en kategori inden for denne klasse, kan være forskellige. Derudover vil ændringer af skæringsværdier og beregningsmetoder for blandinger sandsynligvis føre til flere kemikalier, der klassificeres under det nye system.

Etikettering under forordningen omfatter elementer, der i hvert for de fleste er forskellige fra dem, der på nuværende tidspunkt anvendes på arbejdspladserne i Europa. De forlangte oplysninger er produktidentifikatorer, leverandørens identitet, piktogrammer over fare, signalord, redegørelser for fare og sikkerhedsmeddelelser.

For flere oplysninger se elementerne på etiketter vedrørende fysisk fare, sundhedsfare og miljøfare.

Overgangen mellem de to systemer

Forordningen sørger for sameksistensen af de nuværende og CLP-systemerne i en overgangsperiode. Fra den 1. december 2010 skal stoffernes etiketter være udfærdiget i overensstemmelse med det nye CLP-system, men klassificering under det nuværende system skal stadig nævnes i sikkerhedsdatabladet sammen med den nye. Indtil den 1. juni 2015 kan virksomheder, der har ansvaret for etikettering af kemikalier, frit anvende et af de to systemer ved blandinger. Hvis det nye system vælges, skal etiketten være udformet i overensstemmelse med det, mens de to klassifikationer skal være opgivet i sikkerhedsbladet. Fra 1. juni 2015 og fremefter vil de nuværende direktiver bortfalde og bliver helt erstattet af CLP-forordningen.