BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV
   
 
  Hjem > Data om stoffer > Toksikologiske data (1/2)

Toksikologiske datakrav (1/2)

   
 

Gå til side 2 – Opfyldelse af toksikologiske datakrav

Inden for REACHs sammenhænge kræves der toksikologiske oplysninger til særlige formål vedrørende klassificering og etikettering, bestemmelse af den persistente, bioakkumulerende og giftige (PBT) status, vurdering af kemisk sikkerhed (CSA) og rapport om kemisk sikkerhed (CSR) og bestemmelse af behovet for risikostyringsforanstaltninger. De toksikologiske oplysninger, der skal indsendes med registrering og stofvurdering for øje er specificeret i REACH bilagene VI til XI. Se oplysningskrav til registrering for at få et overblik. De sundhedsmæssige virkninger, der skal overvejes af registranterne, er detaljeret beskrevet herunder.

Betænkelige sundhedsmæssige virkninger

Hud- og øjenirritation/korrosion og respiratorisk irritation

Irritation og korrosion er lokale virkninger, dvs. ændringer, der dukker op på et sted ved første kontakt med stoffet på hud, øjne eller mukøs epitel så som luftveje. Korrosive stoffer kan ødelægge levende væv, som de kommer i kontakt med efter kun en enkel eksponering. Irriterende stoffer er ikke-korrosive stoffer, der ved direkte kontakt med det involverede væv kan forårsage inflammation efter en enkel eksponering. Stoffer, der kun har irritationsvirkninger efter gentagne eksponeringer, bliver ikke klassificeret som værende irritationskilder. Hud og/eller øjenirritation henviser til frembringelse af fuldt ud reversible ændringer, efter påføring af et stof (i tilfælde af øjenirritation, når påføringen sker på øjets forreste overflade). Korrosive stoffer frembringer irreversible virkninger så som nekrose igennem epidermis og ind i dermis, skader på okulært væv eller synsnedsættelse. Kemikalier, der er klassificeret for respiratorisk irritation kan provokere irritationer, der ligner hud- og øjenirritationer. De kan også medføre andre giftige virkninger, i forbindelse med samspil med det vegetative nervesystem og føre til refleksreaktioner (nysen, hosten, respiratoriske symptomer etc.). Disse virkninger er reversible. Testning for respiratorisk irritation er ikke påkrævet i REACH, da der ikke findes nogen underbyggede retningslinjer. Ikke desto mindre bør der tages hensyn til eksisterende og tilgængelige data, der leverer beviser for eventuel respiratorisk irritation ved et stof.

Hud- og respiratorisk sensibilisering

En sensibilisator er et stof, der kan forårsage en allergisk reaktion på modtagelige individer. Allergiske reaktioner opstår, hvis en tidligere eksponering har ført til udvikling af immunitet imod stoffet (dvs. sensibiliseringstrin). Virkningerne opstår ved kontakt på et senere tidspunkt: Allergisk kontakteksem, allergisk rhinitis, astma, etc. Der findes ikke nogen oplysningskrav i REACH vedrørende respiratorisk sensibilisering. Men respiratoriske sensibilisatorer er angivet i forbindelse med harmoniseret klassificering og etikettering i artikel 36 i forordning (EF) nr. 1272/2008.

Akut toksicitet

Akut toksicitet berører de uønskede bivirkninger, der kan opstå ved en enkelt eksponering eller flere eksponeringer af et stof inden for 24 timer. Eksponeringen har forbindelse med det orale, hudrelaterede veje eller inhalationsveje. Vurdering af et kemikalies akutte, toksiske potentiale er nødvendig for at afgøre de sundhedsmæssige, uønskede bivirkninger, der måtte dukke op efter tilfældig eller forsætlig kortsigtet eksponering: Typen af toksiske virkninger, deres frembrudsperiode, varighed og intensitet, dosis-respons-forholdene og kønsforskellene i responsen. De undersøgte skader kan være kliniske tegn på toksicitet, abnorme ændringer af kropsvægten og/eller patologiske ændringer i organer og væv, der i nogle tilfælde kan føre til døden.

Toksicitet ved gentagne doser

Toksiciteten ved gentagne doser består af generelle toksikologiske virkninger, der viser sig som et resultat af gentagen daglig eksponering af et stof i en del af den forventede levetid (subakut eller subkronisk eksponering) eller i største delen af levetiden (kronisk eksponering).
Disse generelle toksikologiske virkninger omfatter virkninger på kropsvægten og/eller kropstilvækst, absolut og/eller relativ vægt på organer og væv, ændringer i klinisk kemi, urinanalyse og/eller hæmatologiske parametre, funktionelle forstyrrelser i nervesystemet samt i organer og væv generelt og patologiske forandringer i organer og væv, når disse undersøges makroskopisk og mikroskopisk. Udover disse oplysninger om eventuelle generelle bivirkninger kan studier af toksicitet ved gentagne doser også give andre oplysninger om fx reproduktiv toksicitet eller kræftfremkaldende egenskaber eller kan identificere særlige manifestationer af toksicitet som fx neurotoksicitet, immuntoksicitet, endokrint forstyrrende virkninger...
Formålene med at evaluere toksicitet ved gentagne doser er at vurdere:

  • om menneskers gentagen eksponering for et stof er forbundet med uønskede, toksikologiske bivirkninger; disse studier af mennesker kan eventuelt også identificere befolkninger, der har højere modtagelighed;
  • om gentagen tildeling af et stof til forsøgsdyr resulterer i uønskede, toksikologiske bivirkninger; virkninger, der forudses at have mulige uønskede bivirkninger på menneskers sundhed;
  • målorganer, potentielle akkumulerede virkninger og reversibilitet af uønskede, toksikologiske virkninger;
  • dosis-respons forholdet og tærsklen for enhver af de uønskede, toksikologiske virkninger, der observeres under studier af toksicitet ved gentagne doser.

Reproduktiv toksicitet

Reproduktiv toksicitet er af indlysende høj bekymring, fordi videreførelsen af den menneskelige art afhænger af integriteten af den reproduktive cyklus. Den kendetegnes af flere forskellige endepunkter så som forringelse af mandlige og kvindelige reproduktive funktioner eller kapacitet (fertilitet), tilførsel af ikke-arvelige skadelige virkninger på afkommet (udviklingsmæssig toksicitet) og indvirkninger på eller formidlet via mælkeproduktionen.
Formålet med at evaluere reproduktiv toksicitet er at fastslå:

  • om eksponering af mennesker af det involverede stof er forbundet med reproduktiv toksicitet;
  • om det på grundlag af information om andre end menneskelige data kan forudses, at stoffet vil resultere i reproduktiv toksicitet hos mennesker;
  • om gravide kvinder potentielt er mere modtagelige over for generel toksicitet;
  • dosis-respons forholdet af alle uønskede bivirkninger på reproduktionen.

Mutagene og kræftfremkaldende virkninger

Mutagene virkninger henviser til induktion af permanente, overførbare ændringer i mængden eller strukturen af det genetiske materiale i celler eller organismer. Disse ændringer kan involvere et enkelt gen eller gensegment, en blok af gener eller kromosomer.
Ændringer i cellers genetiske materiale kan ske spontant eller kan foranlediges som et resultat af eksponering for ioniserende, ultraviolet bestråling eller genotoksiske stoffer. I princippet kan menneskers eksponering for stoffer, der er mutagener, medføre forøget hyppighed af mutationer ud over grundlinjen. Arvelig skade på afkommet og muligvis videre til følgende generationer af forældre, der er blevet eksponeret for stoffer, der er mutagener sker, hvis mutationerne bliver foranlediget i forældrenes kimceller (reproduktionsceller). Mutationer i somatiske celler (andre celler end reproduktionsceller) kan være dødelig eller kan blive overført til datterceller med ødelæggende konsekvenser for den påvirkede organisme. Der er betydelige beviser på en positiv korrelation mellem stoffers mutagene virkninger in vivo og deres kræftfremkaldende virkning i langsigtede dyreforsøg. Formålet med at teste for mutagene virkninger er at vurdere stoffers potentiale til at inducere virkninger, der kan medføre arvelige skader på mennesker og føre til cancer.

Kemikalier defineres som kræftfremkaldende, hvis de inducerer svulster, øger forekomsten af svulster og/eller ondartethed eller forkorter tiden på forekomsten af svulster. Kræftfremkaldende kemikalier er traditionelt inddelt i to kategorier efter den måde, de formodes at virke på. Ikke-genotoksiske virkningsmåder omfatter epigenetiske ændringer, dvs. effekter, der ikke involverer forandringer i DNA, men som kan påvirke genekspressionen, ændre celle til celle-kommunikationen eller andre faktorer involveret i den kræftfremkaldende proces. Formålet med at undersøge kemikaliers kræftfremkaldende egenskaber er at identificere eventuelle kræftfremkaldende stoffer for mennesker, deres virkningsmåde(r) og deres penetrans.
Så snart et kemikalie er blevet identificeret som et kræftfremkaldende stof, er der ikke behov for at belyse den underliggende virkningsmåde dvs. om kemikaliet er direkte genotoksisk eller ej. For genotoksiske kræftfremkaldende stoffer, undtagen i nogle særtilfælde, formodes det, at der er ingen mærkbar tærskel er, og at alle eksponeringsniveauer indebærer en risiko. For ikke-genotoksiske kræftfremkaldende stoffer formodes det, at der findes nul-effekt-tærskler, og at de er mærkbare. Studier på mennesker er normalt ikke tilgængelige, så man kan foretage en skelnen mellem de ovennævnte virkningsmåder; og en konklusion herom afhænger faktisk af udfaldet af mutagenecitetstest og andre mekaniske studier. Derudover kan dyreforsøg også informere om den underliggende kræftfremkaldende virkningsmåde.
Fare for kræft og virkningsmåden kan også afhænge kraftigt af eksponeringsforhold så som eksponeringsvejen. Derfor bliver alle data om relevante virkninger og oplysninger om forhold omkring menneskers eksponering vurderet.

Toksikokinetik

Den toksicitetsekspression, der opstår ved eksponering for et stof, er en konsekvens af en kæde af begivenheder, der medfører, at de påvirkede væv i en organisme modtager det ultimative toksiske stof i mængder, der forårsager en bivirkning. Koncentrationen af det ultimative giftige stof på den biologiske målgruppe afhænger af absorbering, distribution, metabolisme og udskillelse. Ifølge REACH bilag VIII forlanges der en vurdering af disse processer dvs. toksikokinetisk adfærd ud fra relevante, tilgængelige oplysninger. Der er ingen forpligtelse til at indbringe nye data.


Gå til side 2 – Opfyldelse af toksikologiske datakrav


logo CNRS

Prévention du risque chimique, Frankrig, 2007, 2009
Dette dokument forsyner kun information og udgør under ingen omstændigheder nogen juridisk rådgivning. Den eneste autentiske, juridiske reference er teksten om REACH-forordningen (Forordning (EF) nr. 1907/2006).